Referat fra VERA artikler

Polarisering mellem børn fra veluddannede hjem og ufaglærte familier.

Pædagoger skal være gode rollemodeller, der bruger deres krop i arbejdet med brugeren.

Kropsligheden skal bringes ind i hverdagen.

Indretningen af de rum vi anvender har noget at sige for vores bevægelsesmønstre. Hvordan kan vi indrette, så vi bryder vaner.

Merleau-Ponty - kroppens fænomenologi.

HAM TROR JEG VI SKAL GRAVE LIDT MERE FREM OM.

Forskning viser at børn i dag bevæger sig mindre - de bliver fragtet rundt i bil af forældrene, mere tid foran computer.

Sammenhæng mellem børns fysiske aktivitet og fysisk udvikling/sundhed (motorik/bevægelsesfærdigheder/knoglesundhed/hjerte-og kredsløbssygdomme). Pædagogerne har et ansvar for at skabe nogle fysiske rammer og omgivelser, der motiverer til aktivitet.

Børn er mere aktive udenfor end indenfor.

Til trods for øget opmærksomhed på bevægelse gennem læreplanstemaet, anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen (60 min.  om dagen ) har børn aldrig bevæget sig så lidt som i dag. Legen er flyttet fra gaden og skoven ud i institutionerne, hvor det er blevet til voksenstyret leg.

Tredeling af børnekultur:

1. Kultur for børn (sport for børn som tilskuere)

2. Kultur med børn (Idræt (sport) med børn som deltagere

3. Kultur af børn (bevægelseslege defineret af børn)

Der er pt. en lærings-og sundhedsdiskurs, der går fint i tråd med den pædagogik, der udøves i dag. Det er en pædagogik, der har konkrete og entydige mål, der kan dokumenteres og testes. Børn der passer ind i den diskurs hvor konkurrence og perfektionering af bevægelsesmønstre, har det oftest nemmest.

Modsat kunne en alternativ bevægelsesdiskurs være iscenesat således at børn opnår en sanselig-æstetisk erfaring (fænomenologisk), et sammenspil hvor det er gennem sanserne at det sker en overskridelse mellem individet og omverden (det handler om de relationer individet har til omverdenen). Der reproduceres ikke kendte bevægelser. Der er behov for en bevægelseskultur, der ikke kun fokuserer på målbare effekter og kunnen, men noget der fremmer de skæve vinkler og væren.

Forskning viser at vores motoriske viden spiller en væsentlig rolle ved social læring.

Ex. har empati sit neuronale grundlag i kropslige processer

Spejlneuroner  koordinerer det at kunne aflæse mimik, blik og handlinger for et andet individs intentioner. Vi er biologisk skabt således at spejlneuronerne er grundlaget for intersubjektiv perception, imitation og empati. De medvirker til at kunne afkode andres intentioner.

Empati er således afhængig af at vi har tilegnet os nogle kropslige erfaringer vi har fået gennem bevægelse. Jo mere kropsbevidsthed jo letter får barnet ved at afkode de andres kropssprog i sociale sammenhænge.

Tidsplan indtil aflevering

12.06:
Vejledning kl. 11.30
Louise til projektmøde

13.06:
Evaluering af mandagen (Smittemodel)
Fænomenologisk/naturvidenskabeligt perspektiv
Undersøgelser vedr. social kapital inddrages.

14.06:
Mødes efter undervisning. Lave teoridelen til den 19.06

15.06:
Mødes efter undervisning. Skrive rapport

18.06:
Tilrette rapport

21.06:
Redigere video efter undervisning

22.06:
"Kreativ dag"

25.06:
Evt. mødes for at "findpudse"

Inkluderende stoledans

Teori til stoledans

Moser og Herskinds model ”blomsten”

Stoledans, inkluderende:

Sociale dimension: Samarbejde, opmærksom på hinanden, at lytte, følge et aftalt regelsæt, aflæse hinanden.

Den fysiske- og sansemotoriske dimension: Lære sin egen og andres krops muligheder og begrænsninger at kende. Forståelse for kroppens funktion, stimulation af sanser.

Den kognitive og emotionelle dimension: strategi og vurdering i forhold til hvilken stol man skal sætte sig på. Berøring, spænding i legen, skal handle og træffe valg for at sætte sig, glæde ved at samarbejde og at det lykkedes. Trivsel og glæde ved legen og det at være i en del af et fællesskab. (Jens-Ole Jensen, s. 17-18)

Primærsanser:

Vestibulær sansen bliver stimuleret ved at de skal løbe rundt om stolene, balance.

Taktilsansen stimuleres ved at de skal røre ved hinanden, underlaget, som er trægulv er hårdt stimulerer taktilsansen, lære omverdenen at kende.

Kinæstesisansen stimuleres når de sætter sig og rejser sig, og når de løber. Når de skal holde ved hinanden. Præcise bevægelser i forhold til hinanden, forståelse for rum og retning, muskelspænding(muskel tonus) bevidst balance.

Sekundærsanser:

Synssansen og høresansen stimuleres og anvendes. Lytte til musikken og hvornår den stopper.

Grundmotorikken stimuleres ved løb, gang, sidde.

Inkluderende vendespil

Vendespil, inkluderende

Børnene deles op i to eller tre hold afhængig af hvor mange de er. De får 5 brikker som vender med bagsiden opad. Makkeren til brikkerne ligger fordelt så de skal bevæge sig for at komme ud til dem.

En vender en brik og de skal sammen ud og finde brikken i ”marken”.

1.      omgang: skal en person de selv vælger fragtes i et tæppe ud til brikken

2.      omgang: skal de med benene give en ½ l. sodavandsflaske videre til næste person indtil de er nået op til brikkerne.

3.      omgang: skal de sammen i en hulahop ring komme op til brikkerne.

4.      omgang: Alle står på række og den bagerste skal kravle igennem benene på de andre for at komme frem til brikkerne.

5.      Rullebræt. En person sidder på rullebrættet, de andre skal skubbe ham.

Når de kommer frem til brikkerne skal de vende indtil de har fundet den der passer med den anden brik de vendte. De skal derefter tilbage og vende en ny brik. Den gruppe, som bliver først færdig med at finde de brikker som passer sammen har vundet.

Teori om inkluderende vendespil: Idet traditionelle vendespil, venter hver person på at det bliver deres tur, mens den anden vender. I denne ventetid kan det være svært at stå stille og have den fornødne tålmodighed til at vente på ens egen tur. For at undgå at børnene bliver utålmodige og begynder at lave andet har vi udviklet et inkluderende vendespil, hvor alle er aktive.

Målet er, at børnene kan hengive sig til nuet, glemme tid og sted og lade sig rive med af intensitet, begejstring og nærvær og derved ende i flow.

Den sociale dimension: Spillet er tilpasset så alle børnene skal være aktive, og ingen står og venter på at det bliver deres tur. Der er fokus på samarbejde mellem børnene, hvor alle bliver nødt til at deltage for at spillet kan fungere. I dannelsesprocessen ifølge Klafki er der 3 komponenter, selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. I det inkluderende vendespil skal børnene hjælpe hinanden og samarbejde, hvilket betyder at de har et socialt ansvar, også kaldet solidaritet. De skal holde øje med hinanden og være enige om hvordan de når ud til brikkerne. Børnene kan lære at tage hensyn til hinanden og fællesskabet kan styrkes. Vi har arbejdet ud fra Klafkis formale dannelsesteori, hvor subjektet er i centrum. Her undersøger vi individets vækst og udvikling i forhold til at kunne indgå i et fællesskab, men også individet egen udvikling. Hvordan kan det enkelte individ inddrages og hvordan kan vi som pædagoger udvikle aktiviteten, så den kan inkludere alle med hver deres muligheder og begrænsninger? Her der tale om at processen og arbejdsformen er i centrum.

Ifølge moser lærer vi os selv at kende gennem kropslige erfaringer. Derfor er det vigtig at lave fysiske aktiviteter, som her kan være en del af dannelsesprocessen. Her kommer holdninger, roller osv. til syne og vi kan få en forståelse af de andre vi samarbejder med.

Den fysiske dimension: I det inkluderende vendespil er børnene mere aktive, da de alle er afhængige af hinanden for at kunne vinde spillet. Det er vigtigt at være aktiv, da det styrker deres kondition. Gennem bevægelseslegen, er målet at stimulere deres sanser og dermed styrke deres motorik. Vi har forsøgt gennem vendespillet at lave det varierende så de forskellige sanser bliver stimuleret. Ved at have fokus på den fysiske dimension og jævnlig lave fysiske aktiviteter med børnene vil det give dem en større bevægelseserfaring. Det kan give dem en glæde ved at bevæge sig og dermed øge deres kropsbevidsthed.

Den emotionelle dimension: Målet er at børnene skal føle glæden ved at deltage og de skal føle begejstring og nærvær. Konkurrence elementet kan være med at skabe spænding, og give børnene lyst til yde en ekstra indsats. Både for egen men også for holdets skyld i håbet om at vinde. Dog kan de også opleve at blive kede af det og ærgrelse hvis de taber. Her kan de dog være fælles om denne følelse eftersom de har arbejdet sammen som hold. Spillet vil kunne bringe nogle nye følelser frem hos børnene

Den sansemotoriske dimension:

Vestibulærsansen har stor betydning for både den beviste og ubevidste balance. I det inkluderende vendespil bliver vestibulærsansen stimuleret når børnene skal løbe, dreje sig for at give flasken videre, vende brikker osv. Her bliver den den ubevidste balance og rum/retningsfornemmelsen også styrket. Stimulering af vestibulærsansen har desuden betydning for barnets evne til at koncentrere sig og være opmærksom.

Taktilsansen, som er følesansen, består af den beskyttende, som sættes i gang ved berøring, smerte, kulde, varme. Den diskriminerende/undersøgende, som aktiveres ved fast tryk og aktiv berøring. Bruges når vi føler, opsøger, oplever, genoplever og derigennem lære omverden at kende. Taktilsansen er blandt andet med til et præcisere bevægelser, at føle tryghed ved egen krop og andres berøring, hvilket er en forudsætning for god social kontakt. Bevægelse og stilling præcision er afhængig af taktilsansen.(DGI: Sanser i børnegymnastikken, s. 16-17). I vendespillet skal børnene røre ved hinanden og røre ved forskellige ting (flaske, tæppe osv), som kan stimulere denne sans.

Kinæstesisansen, som er muskel-, led og senesansen, er afhængig af at labyrint og taktilsansen er velfungerende. Kinæstesisansen har betydning for præcise bevægelser, kropsbevidsthed, normal muskelspænding, bevidst balance, bedømmelse af kaste- og gribeafstande, fornemmelse af egen muskelstyrke ved kast og spark. Hvis kinæstesisansen ikke melder korrekt tilbage til hjernen kan det betyde, at man virker kluntet og klodset, eftersom bevægelserne ikke er automatiseret.(DGI:Sanser i børnegymnastikken, s.20-21). Kinæstesisansen bliver stimuleret når de skal løbe, samle brikker op, løfte en i et tæppe, kravle under benene på de andre.

Rum og retningsfornemmelser er en integration af labyrint-, taktil-, og kinæstesisansen. Alle disse sanser har betydning for at kunne finde sin egen plads under leg, kunne finde vej, finde hjem til udgangspunktet, kunne afstandsbedømme og undgå at støde ind i andre. (DGI: Sanser i børnegymnastikken, s. 22). Det er vigtigt i de bevægelseslege vi har valgt at de har en fornemmelse af hvor de hver især befinder sig, for ikke at støde ind i hinanden.

Det er igennem alle disse sanseindtryk, at barnet lære at erkende sig selv og andre (DGI:Sanser i børnegymnastikken, s.8).

Den kognitive dimension: Ifølge Knud Illeris er læringen i den kognitive/indholdsmæssige dimension en udvikling af både viden, færdigheder, forståelse. I vendespillet skal barnet lære at vurdere situationen, tænke i løsninger i hvordan de sammen kommer ud til den anden brik, huske brikken, handle og have forståelse for de gældende regler.

<><> <><>
<><> <><> <><> <><>
<><> <><> <><> <><>  
 
 

Opvarmning til den 19

 1.Løb mellem hinanden , forlands, baglands, til siden med kryds

2. Når man møder en anden lave 3 arm bøjninger

3. 3 mavebøjningen

4. Ryg til Ryg op og slå

Deduktive princip: Eksperten styre legen og deltagerne har ingen indflydelse på produkte

Cirkel

Cirkel m. løb skiftes til at lave bevægelser, bruger bestemmer selv

Induktive princip: Vejlederne stiller en opgave med typisk kun en begrænsede faktor, og opgaven er meget åben

Bold

2 og 2  med en boldt hvor man løber aflever til hinanden i løb igennem luften, dribl + aflevering

Teori til inkluderende stikbold

I det traditionelle stikbold ekskluderes en spiller når vedkommende bliver ramt. Vedkommende skal stå på sidelinjen og vente indtil vedkommende, der har ramt en, selv bliver skudt, så er man befriet.

Børn i dag tilbringer ofte meget af deres vågne tid i institutioner. Undersøgelser viser at børn er mindre aktive i dag og at børns fysiske aktivitet er dalende jo lavere social klasse barnet kommer fra (Klarlund Pedersen, s. 20). Sammenholder man dette med undersøgelser, der viser, at opbygning af social kapital, har betydning for et barns sundhed fremadrettet, så er der god grund til at have fokus på både fysisk aktivitet og inklusion i institutionerne.

Ifølge Antonovsky er delkomponenterne i følelsen af sammenhæng: begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. I de læreprocesser/aktiviteter børnene deltager i, skal der være en vis forudsigelighed, belastningsbalancen skal være korrekt og barnet skal føle sig som en aktiv deltager i processen.

I det traditionelle stikbold kan man forestille sig at de børn, der er vant til boldhåndtering og til at være aktive (god form) vil føle at belastningen er ok. Barnet vil være aktivt og der er en forudsigelighed i spillet som barnet kan håndtere. Barnet, der ikke er vant til boldhåndtering eller til at være fysisk aktiv vil måske miste overblikket i boldspillet og forudsigeligheden vil forsvinde. Barnet vil måske hurtigt blive ramt og udgå af spillet og er dermed ikke en aktiv deltager. Følelsen af sammenhæng mistes.

Vi har vha. spilhjulet ændret på nogle elementer i det traditionelle stikbold, så spillet tager højde for nogle af ovennævnte faktorer.

Da det er et ganske kort forløb vi har med børnene i den pågældende SFO er det kun muligt at registrere om den ”nye” leg har en inkluderende effekt og dermed på den sociale dimension i bevægelseslegens 5 dimensioner (Moser og Herskind). Hvis forløbet havde strakt sig over længere tid vil vi have mulighed for at registrere om der sker en udvikling af barnets øvrige personlige kompetencer og praktiske færdigheder.

Hensigten er, at alle 5 dimensioner skal påvirkes i en positiv retning vha. ændringen af den traditionelle leg, for at barnets kropslighed påvirkes i en positiv retning.

Den sociale dimension: Spillet er tilpasset så det ikke bliver en ”enmandspræstation”, af de børn der er vant til boldhåndtering. Fokus flyttes til samarbejdet mellem børnene for at få hinanden ind i spillet igen. Børnene lærer at tage hensyn til hinanden og fællesskabet styrkes. Når barnet indgår i et fællesskab på lige vilkår med de andre børn styrkes selvtilliden. Barnet udvikler både selvfølelse og fællelskabsfølelse.  

Den fysiske dimension: I den tilpassede version af spillet er børnene mere aktive, de står ikke og venter på at komme ind i spillet igen. Dette styrker deres kredsløb/kondition. Målet er at fremme deres motorik og giver dem større bevægelseserfaring og glæde ved at bevæge sig og dermed øge deres kropsbevidsthed.

Den emotionelle dimension: Målet er at børnene deltager mere på lige fod og derved ikke føler de står udenfor. Glæden ved at deltage bliver hermed større og andre følelser kommer i spil. Spændingen i konkurrencen om hvem der vinder giver modet til at tage chancer, og barnet oplever følelsen af glæde når det lykkes eller følelsen af ærgrelsen når noget mislykkes.

Den sansemotoriske dimension: Både de primære (vestibulær-, taktil- og kinæstesisansen) – og sekundære (syns-, lugte-, høre- og smagssansen) sanser er i spil. Det er vigtigt for barnets udvikling og læring at sanseapparatet bliver stimuleret. Ca. halvdelen af børnene, der deltager i akiviteten er børn med en diagnose (ADHD, Tourette m.m.). Disse børn  har ofte en dårlig sanseintegration. Desto vigtigere er det at have fokus på stimulering af sanserne. 

Vestibulærsansen har stor betydning for både den beviste og ubevidste balance. Ved løb og hurtige retningsændringer i stikbold stimuleres den ubevidste balance og rum/retningsfornemmelsen styrkes. Vestibulærsansen har ligeledes indflydelse på barnets øjenbevægelser og stimulering af sansen har betydning for barnets øjenmotorik. I forbindelse med boldspillet har det betydning for barnets evne til at bevæge sig problemfrit rundt i rummet. Stimulering af vestibulærsansen har desuden betydning for barnets evne til at koncentrere sig og være opmærksom (Kirk, s. 11-13).

Taktilsansen er med til at præcisere bevægelser og føle tryghed ved egen krop og andres berøring af kroppen. I den reviderede udgave af stikbold skal børnene holde ved hinanden for at blive befriet. Herved stimuleres taktilsansen. Taktilsansen bliver ligeledes stimuleret via underlaget, så man kan vælge at spille på et ujævnt underlag, eksempelvis udenfor for at stimulere denne sans yderligere (Kirk, s.16-17).

Kinæstesisansen har ligeledes betydning for præcisering af barnets bevægelser og muskeltonus. Sansen er afhængig af at barnets taktil- og vestibulærsans fungerer optimalt. Sansen er bl.a. afgørende for at barnet kan bedømme kasteafstande, har rum/retningsfornemmelse, kan bedømme egen muskelkraft samt at barnet i det hele taget har en god kropsbevidsthed. I stikbold stimuleres barnets kinæstesisans ved at det skal øver sig i at kaste præcist, barnet skal kunne flytte sig i forhold til de andre. Når barnet i den reviderede udgave af spillet skal befries skal det kunne bevæge sig sammen med et eller flere børn både forlæns, baglæns og sidelæns, herved stimuleres rum/retningsfornemmelsen (Kirk, s. 19-21).

Den kognitive dimension: I den reviderede udgave af spillet stilles der anderledes krav til barnets deltagelse. I stedet for at udgå skal barnet via de nye regler, være med til at befri sig selv og andre. Barnet lærer at vurdere situationen, tænke sig til løsninger og handle ud fra de gældende regler.

Litteratur:

Kirk, Anne Katrine m.fl. (2004): Sanser i børnegymnastikken, DGI.

Pedersen, Bente Klarlund (2005): Børn & motion, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, Kbh.

   

Inkluderende stikbold

SPILHJULET:

Bold:

Størrelse: Softball (børn, der ikke er vant til boldspil, bliver ikke bange for at få bolden i hovedet)

Vægt: Let

Form: Rund

Egenskaber: Softball

 Antal: 1

Betingelser:

Hvad er tilladt: Max 3 skridt med bolden i hånden (sikrer at flere rører bolden)

Hvad er forbudt: Må ikke skyde i hovedet.

Drible-, afleverings og scorings betingelser (befri): Man kan befri en fra holdet, der er blevet ramt ved at kaste bolden ind i en cirkel formet med armene (Præcisionskast stimulerer især kinæstesisansen).

Forsvarsbetingelser: Det andet hold må gerne stille sig i vejen for at forhindre modstanderens hold i at befri.

Bane:

Størrelse:

Form: Firkantet

Underlag: Trægulv (kan flyttes udenfor på græs for at stimulere taktilsansen yderligere)

Mål:

Form: Menneske mål

Placering: Overalt på banen (styrker kredsløbet, børnene skal bevæge sig mere rundt på banen samt tum/retningsfornemmelse)

Antal: Et for hvert hold (konkurrencemoment)

Spillere:

Antal hold: 2

Antal spillere pr.hold: 9

Med - eller modspil:

Lige modspil eller overtalssituation:

HUSK overtrækstrøjer

Børnene deles op i 2 hold. Hvert hold skal skyde efter en fra det andet hold. Når man bliver ramt og man dør skal man sørge for at blive befriet ved at flytte sig efter den person fra ens hold der har bolden. Hvis der er flere fra holdet der bliver ramt skal man finde sammen og sørge for at blive befriet, det gør man ved at holde hinanden i hånden i en cirkel, hvorefter den person fra sit hold som har bolden skal skyde ned i cirklen. Derefter bliver de befriet. Man må tage 3 skridt, når man har bolden.

aktiviteter og plan

Vi har idag været samlet for at arbejde med tidsplan og aktivitetsplan. Vi synes alle det var svært at komme på lege og finde ud af at udvikle dem.

Bevægelseslege

Brainstorm:

Stikbold

Høvdingebold

Stoledans

Stopdans

Haletik

Ståtrold

Fodbold

Rundbold

Fange leg

Mooncar løb

Valgte aktiviteter:

Stikbold

Stoledans

Mooncar løb

Fordele og ulemper:

Hvis vi laver eksklusive lege den ene dag og inkluderende lege en anden dag kan det være en ulempe, da børnenes humør kan skifte, hvilket kan afspejle sig i resultatet. Derfor vælger vi at lave både ekskluderende og inkluderende lege samme dag.

Ulemperne kan være, at de kan have svært ved at omstille sig fra leg til leg.

Aktivitetsplan:

8/6 kl. 12.30

Lene starter med at styre, eventuelt finder et samlingssted, hvor vi mødes ved eventuelt et fløjt. Klare retningslinjer.

Almindelig stoledans, som vi anvender som opvarmning. Minimum 2 omgange. På boldbanen.

Louise tager radio med.  Vi filmer legen, for at se reaktioner på børnene.  

 inkluderende stoledans: Louise overtager og introducerer den inkluderende stoledans. Minimum 2 omgange.

Stikbold: Kirsten står for almindelig stikbold, børnene skal gå ud når de dør.

Mooncar løb:

3 moon cars, 3 hold. Ekskluderende moon car, det hold som kommer sidst går ud.

Poster, forslag : Vendespil, legeklodser, ærter, sugerør og to krus: styrker ansigtsmotorikken, slangebøsser, sækkeløb, slå søm i et bræt, post hvor de skal klæde sig ud samlet som hold

HUSK: Vi skal have en rulle malertape til navne + sort tusch.

referat af vejledning d. 3/5-2012

Dagsorden til vejledning torsdag den 03/05-2012

1) Idéen

Inklusion i SFO, SMITTE-model:

·         Sammenhæng: 

Hvorfor: Samfundsmæssigt er der fokus på inklusion. Etisk ikke føler nogen skal udelukkes.  Bourdieu kapitaler. Hvis vi ikke opbygger kulturel, social og økonomisk kapital. Social ulighed i sundhed.

WHO definition.

Flow. 

Relationskompetence.

Dannelse, udvikling og læring.

Vi lærer via lege at ekskludere allerede som børn.

Kønsroller i legene

Hvad udvikler vi hos/ved børnene?

VIDEO – er det muligt.

Tidsrammen, er vi langt nok i processen.

·         Mål: Undersøge om det giver mening at fokusere på lege som er inkluderende. Vigtigheden i inkluderende lege og være en del at fællesskabet. Kan børn udvikle empati og forståelse for andre børn. Hvad lærer børn af at legene er inkluderende og hvad lærer pædagogerne. Det kan anvendes i den pædagogiske praksis og implementeres.

·         Inklusion: At eksklusion undgås i legene.

·         Tiltag: Vi vil udvikle inkluderende lege som i forvejen er ekskluderende.

·         Tegn:

·         Evaluering:

2) Blog som portefolie.

·         Det er nemmere at dele viden også hvis man er fraværende

·         Alle i gruppen kan have en mappe med hver deres refleksioner

·         Nemmere at skrive rapporten til sidst, da allerede ligger på bloggen

·         Vejlederen kan følge med på bloggen

3) IT-kursus. Uddybning af hvad kurserne indeholder

4) Forventningsafstemning i forhold til vejleder

·         Hvor hurtigt forventer vi svar på henvendelser til vejleder

·         Hvor lang tid i forvejen skal vi booke tid.

·         Hvad forventer vejlederen af os mht. det skriftlige? Er det nok at skrive på bloggen

5) Feedback

Emne: Lege i inklusionsperspektiv

Problemformulering, sende den på mail til Mette.

Hvordan kan pædagogen…..og hvilken betydning.

Evt. underspørgsmål: herunder ønsker vi  at undersøge

Skrive om inklusion

Identitet, hvordan påvirker det at blive segregere. Kaj Struve, spejling, Mead.

Skrive om hvorfor vi skal arbejde med legen, hvad giver den, udviklingsperspektiver

Antonovsky, følelsen af sammenhæng

Anvende forskningsprojekter, ex. social ulighed i sundheden.

Inklusionsperspektivet, pædagogen skal være i bevægelse.

Bevægelseslegens cirkler (fokus på ringen, der hedder social)

Interview med pædagogerne.

Interview med børnene om hvad de synes om legene. Vi skal ende med noget viden vi kan bruge til  noget.

Dilemmaer som pædagog når man står med inklusionsopgaven

Ideen :

Ny skabende

Lære nyt i anderledes lege

Anderledes pædagogik

Vi skal begynde på:

Problemformulering: som kan inde holde hvordan og betydning og vi ønsker at lave et

Skrive om inklusion

Emner:

Fællesskab

Dobbelt blik

Hvorfor leg i forhold til denne målgruppe

Påvirke børns udvikling

Bud på inkluderede lege

Hvordan kan vi skabe rum for forskellige børn

Arbejde med forskningen projekt

Sociale bevægelse

Identitet

Dannelse  kropsligt

Jeg er heller ikke som de andre

I vores beskrivelse vil det være godt at skrive noget om dette emne:

Drenge gruppe, er sammen på trods af forskelligheder

Problemformulering

Problemformulering: Hvordan kan SKB pædagogen iværksætte leg som fælles tredje og være med til at udvikle et inkluderende miljø i SFO, samt hvilken betydning har det for opbygningen af social kapital?

Mettes bud: Hvordan kan SKB pædagogen iværksætte leg og inkluderende læringsfælleskaber, og hvilken betydning har det for børns trivsel og udvikling.

Formål

Velkommen til vores blog

Formålet er, at denne blog skal figurere som et digitalt portfolio hvori projektets medlemmer kan lægge alt matriale ind og beskrive processerne i projektets forløb.

Projektets medlemmer er: Lene, Kirsten, Jane og Louise