Inkluderende vendespil

Vendespil, inkluderende

Børnene deles op i to eller tre hold afhængig af hvor mange de er. De får 5 brikker som vender med bagsiden opad. Makkeren til brikkerne ligger fordelt så de skal bevæge sig for at komme ud til dem.

En vender en brik og de skal sammen ud og finde brikken i ”marken”.

1.      omgang: skal en person de selv vælger fragtes i et tæppe ud til brikken

2.      omgang: skal de med benene give en ½ l. sodavandsflaske videre til næste person indtil de er nået op til brikkerne.

3.      omgang: skal de sammen i en hulahop ring komme op til brikkerne.

4.      omgang: Alle står på række og den bagerste skal kravle igennem benene på de andre for at komme frem til brikkerne.

5.      Rullebræt. En person sidder på rullebrættet, de andre skal skubbe ham.

Når de kommer frem til brikkerne skal de vende indtil de har fundet den der passer med den anden brik de vendte. De skal derefter tilbage og vende en ny brik. Den gruppe, som bliver først færdig med at finde de brikker som passer sammen har vundet.

Teori om inkluderende vendespil: Idet traditionelle vendespil, venter hver person på at det bliver deres tur, mens den anden vender. I denne ventetid kan det være svært at stå stille og have den fornødne tålmodighed til at vente på ens egen tur. For at undgå at børnene bliver utålmodige og begynder at lave andet har vi udviklet et inkluderende vendespil, hvor alle er aktive.

Målet er, at børnene kan hengive sig til nuet, glemme tid og sted og lade sig rive med af intensitet, begejstring og nærvær og derved ende i flow.

Den sociale dimension: Spillet er tilpasset så alle børnene skal være aktive, og ingen står og venter på at det bliver deres tur. Der er fokus på samarbejde mellem børnene, hvor alle bliver nødt til at deltage for at spillet kan fungere. I dannelsesprocessen ifølge Klafki er der 3 komponenter, selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. I det inkluderende vendespil skal børnene hjælpe hinanden og samarbejde, hvilket betyder at de har et socialt ansvar, også kaldet solidaritet. De skal holde øje med hinanden og være enige om hvordan de når ud til brikkerne. Børnene kan lære at tage hensyn til hinanden og fællesskabet kan styrkes. Vi har arbejdet ud fra Klafkis formale dannelsesteori, hvor subjektet er i centrum. Her undersøger vi individets vækst og udvikling i forhold til at kunne indgå i et fællesskab, men også individet egen udvikling. Hvordan kan det enkelte individ inddrages og hvordan kan vi som pædagoger udvikle aktiviteten, så den kan inkludere alle med hver deres muligheder og begrænsninger? Her der tale om at processen og arbejdsformen er i centrum.

Ifølge moser lærer vi os selv at kende gennem kropslige erfaringer. Derfor er det vigtig at lave fysiske aktiviteter, som her kan være en del af dannelsesprocessen. Her kommer holdninger, roller osv. til syne og vi kan få en forståelse af de andre vi samarbejder med.

Den fysiske dimension: I det inkluderende vendespil er børnene mere aktive, da de alle er afhængige af hinanden for at kunne vinde spillet. Det er vigtigt at være aktiv, da det styrker deres kondition. Gennem bevægelseslegen, er målet at stimulere deres sanser og dermed styrke deres motorik. Vi har forsøgt gennem vendespillet at lave det varierende så de forskellige sanser bliver stimuleret. Ved at have fokus på den fysiske dimension og jævnlig lave fysiske aktiviteter med børnene vil det give dem en større bevægelseserfaring. Det kan give dem en glæde ved at bevæge sig og dermed øge deres kropsbevidsthed.

Den emotionelle dimension: Målet er at børnene skal føle glæden ved at deltage og de skal føle begejstring og nærvær. Konkurrence elementet kan være med at skabe spænding, og give børnene lyst til yde en ekstra indsats. Både for egen men også for holdets skyld i håbet om at vinde. Dog kan de også opleve at blive kede af det og ærgrelse hvis de taber. Her kan de dog være fælles om denne følelse eftersom de har arbejdet sammen som hold. Spillet vil kunne bringe nogle nye følelser frem hos børnene

Den sansemotoriske dimension:

Vestibulærsansen har stor betydning for både den beviste og ubevidste balance. I det inkluderende vendespil bliver vestibulærsansen stimuleret når børnene skal løbe, dreje sig for at give flasken videre, vende brikker osv. Her bliver den den ubevidste balance og rum/retningsfornemmelsen også styrket. Stimulering af vestibulærsansen har desuden betydning for barnets evne til at koncentrere sig og være opmærksom.

Taktilsansen, som er følesansen, består af den beskyttende, som sættes i gang ved berøring, smerte, kulde, varme. Den diskriminerende/undersøgende, som aktiveres ved fast tryk og aktiv berøring. Bruges når vi føler, opsøger, oplever, genoplever og derigennem lære omverden at kende. Taktilsansen er blandt andet med til et præcisere bevægelser, at føle tryghed ved egen krop og andres berøring, hvilket er en forudsætning for god social kontakt. Bevægelse og stilling præcision er afhængig af taktilsansen.(DGI: Sanser i børnegymnastikken, s. 16-17). I vendespillet skal børnene røre ved hinanden og røre ved forskellige ting (flaske, tæppe osv), som kan stimulere denne sans.

Kinæstesisansen, som er muskel-, led og senesansen, er afhængig af at labyrint og taktilsansen er velfungerende. Kinæstesisansen har betydning for præcise bevægelser, kropsbevidsthed, normal muskelspænding, bevidst balance, bedømmelse af kaste- og gribeafstande, fornemmelse af egen muskelstyrke ved kast og spark. Hvis kinæstesisansen ikke melder korrekt tilbage til hjernen kan det betyde, at man virker kluntet og klodset, eftersom bevægelserne ikke er automatiseret.(DGI:Sanser i børnegymnastikken, s.20-21). Kinæstesisansen bliver stimuleret når de skal løbe, samle brikker op, løfte en i et tæppe, kravle under benene på de andre.

Rum og retningsfornemmelser er en integration af labyrint-, taktil-, og kinæstesisansen. Alle disse sanser har betydning for at kunne finde sin egen plads under leg, kunne finde vej, finde hjem til udgangspunktet, kunne afstandsbedømme og undgå at støde ind i andre. (DGI: Sanser i børnegymnastikken, s. 22). Det er vigtigt i de bevægelseslege vi har valgt at de har en fornemmelse af hvor de hver især befinder sig, for ikke at støde ind i hinanden.

Det er igennem alle disse sanseindtryk, at barnet lære at erkende sig selv og andre (DGI:Sanser i børnegymnastikken, s.8).

Den kognitive dimension: Ifølge Knud Illeris er læringen i den kognitive/indholdsmæssige dimension en udvikling af både viden, færdigheder, forståelse. I vendespillet skal barnet lære at vurdere situationen, tænke i løsninger i hvordan de sammen kommer ud til den anden brik, huske brikken, handle og have forståelse for de gældende regler.

<><> <><>
<><> <><> <><> <><>
<><> <><> <><> <><>