Inkluderende stoledans

Teori til stoledans

Moser og Herskinds model ”blomsten”

Stoledans, inkluderende:

Sociale dimension: Samarbejde, opmærksom på hinanden, at lytte, følge et aftalt regelsæt, aflæse hinanden.

Den fysiske- og sansemotoriske dimension: Lære sin egen og andres krops muligheder og begrænsninger at kende. Forståelse for kroppens funktion, stimulation af sanser.

Den kognitive og emotionelle dimension: strategi og vurdering i forhold til hvilken stol man skal sætte sig på. Berøring, spænding i legen, skal handle og træffe valg for at sætte sig, glæde ved at samarbejde og at det lykkedes. Trivsel og glæde ved legen og det at være i en del af et fællesskab. (Jens-Ole Jensen, s. 17-18)

Primærsanser:

Vestibulær sansen bliver stimuleret ved at de skal løbe rundt om stolene, balance.

Taktilsansen stimuleres ved at de skal røre ved hinanden, underlaget, som er trægulv er hårdt stimulerer taktilsansen, lære omverdenen at kende.

Kinæstesisansen stimuleres når de sætter sig og rejser sig, og når de løber. Når de skal holde ved hinanden. Præcise bevægelser i forhold til hinanden, forståelse for rum og retning, muskelspænding(muskel tonus) bevidst balance.

Sekundærsanser:

Synssansen og høresansen stimuleres og anvendes. Lytte til musikken og hvornår den stopper.

Grundmotorikken stimuleres ved løb, gang, sidde.