Referat fra VERA artikler

Polarisering mellem børn fra veluddannede hjem og ufaglærte familier.

Pædagoger skal være gode rollemodeller, der bruger deres krop i arbejdet med brugeren.

Kropsligheden skal bringes ind i hverdagen.

Indretningen af de rum vi anvender har noget at sige for vores bevægelsesmønstre. Hvordan kan vi indrette, så vi bryder vaner.

Merleau-Ponty - kroppens fænomenologi.

HAM TROR JEG VI SKAL GRAVE LIDT MERE FREM OM.

Forskning viser at børn i dag bevæger sig mindre - de bliver fragtet rundt i bil af forældrene, mere tid foran computer.

Sammenhæng mellem børns fysiske aktivitet og fysisk udvikling/sundhed (motorik/bevægelsesfærdigheder/knoglesundhed/hjerte-og kredsløbssygdomme). Pædagogerne har et ansvar for at skabe nogle fysiske rammer og omgivelser, der motiverer til aktivitet.

Børn er mere aktive udenfor end indenfor.

Til trods for øget opmærksomhed på bevægelse gennem læreplanstemaet, anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen (60 min.  om dagen ) har børn aldrig bevæget sig så lidt som i dag. Legen er flyttet fra gaden og skoven ud i institutionerne, hvor det er blevet til voksenstyret leg.

Tredeling af børnekultur:

1. Kultur for børn (sport for børn som tilskuere)

2. Kultur med børn (Idræt (sport) med børn som deltagere

3. Kultur af børn (bevægelseslege defineret af børn)

Der er pt. en lærings-og sundhedsdiskurs, der går fint i tråd med den pædagogik, der udøves i dag. Det er en pædagogik, der har konkrete og entydige mål, der kan dokumenteres og testes. Børn der passer ind i den diskurs hvor konkurrence og perfektionering af bevægelsesmønstre, har det oftest nemmest.

Modsat kunne en alternativ bevægelsesdiskurs være iscenesat således at børn opnår en sanselig-æstetisk erfaring (fænomenologisk), et sammenspil hvor det er gennem sanserne at det sker en overskridelse mellem individet og omverden (det handler om de relationer individet har til omverdenen). Der reproduceres ikke kendte bevægelser. Der er behov for en bevægelseskultur, der ikke kun fokuserer på målbare effekter og kunnen, men noget der fremmer de skæve vinkler og væren.

Forskning viser at vores motoriske viden spiller en væsentlig rolle ved social læring.

Ex. har empati sit neuronale grundlag i kropslige processer

Spejlneuroner  koordinerer det at kunne aflæse mimik, blik og handlinger for et andet individs intentioner. Vi er biologisk skabt således at spejlneuronerne er grundlaget for intersubjektiv perception, imitation og empati. De medvirker til at kunne afkode andres intentioner.

Empati er således afhængig af at vi har tilegnet os nogle kropslige erfaringer vi har fået gennem bevægelse. Jo mere kropsbevidsthed jo letter får barnet ved at afkode de andres kropssprog i sociale sammenhænge.