Teori til inkluderende stikbold

I det traditionelle stikbold ekskluderes en spiller når vedkommende bliver ramt. Vedkommende skal stå på sidelinjen og vente indtil vedkommende, der har ramt en, selv bliver skudt, så er man befriet.

Børn i dag tilbringer ofte meget af deres vågne tid i institutioner. Undersøgelser viser at børn er mindre aktive i dag og at børns fysiske aktivitet er dalende jo lavere social klasse barnet kommer fra (Klarlund Pedersen, s. 20). Sammenholder man dette med undersøgelser, der viser, at opbygning af social kapital, har betydning for et barns sundhed fremadrettet, så er der god grund til at have fokus på både fysisk aktivitet og inklusion i institutionerne.

Ifølge Antonovsky er delkomponenterne i følelsen af sammenhæng: begribelighed, håndtérbarhed og meningsfuldhed. I de læreprocesser/aktiviteter børnene deltager i, skal der være en vis forudsigelighed, belastningsbalancen skal være korrekt og barnet skal føle sig som en aktiv deltager i processen.

I det traditionelle stikbold kan man forestille sig at de børn, der er vant til boldhåndtering og til at være aktive (god form) vil føle at belastningen er ok. Barnet vil være aktivt og der er en forudsigelighed i spillet som barnet kan håndtere. Barnet, der ikke er vant til boldhåndtering eller til at være fysisk aktiv vil måske miste overblikket i boldspillet og forudsigeligheden vil forsvinde. Barnet vil måske hurtigt blive ramt og udgå af spillet og er dermed ikke en aktiv deltager. Følelsen af sammenhæng mistes.

Vi har vha. spilhjulet ændret på nogle elementer i det traditionelle stikbold, så spillet tager højde for nogle af ovennævnte faktorer.

Da det er et ganske kort forløb vi har med børnene i den pågældende SFO er det kun muligt at registrere om den ”nye” leg har en inkluderende effekt og dermed på den sociale dimension i bevægelseslegens 5 dimensioner (Moser og Herskind). Hvis forløbet havde strakt sig over længere tid vil vi have mulighed for at registrere om der sker en udvikling af barnets øvrige personlige kompetencer og praktiske færdigheder.

Hensigten er, at alle 5 dimensioner skal påvirkes i en positiv retning vha. ændringen af den traditionelle leg, for at barnets kropslighed påvirkes i en positiv retning.

Den sociale dimension: Spillet er tilpasset så det ikke bliver en ”enmandspræstation”, af de børn der er vant til boldhåndtering. Fokus flyttes til samarbejdet mellem børnene for at få hinanden ind i spillet igen. Børnene lærer at tage hensyn til hinanden og fællesskabet styrkes. Når barnet indgår i et fællesskab på lige vilkår med de andre børn styrkes selvtilliden. Barnet udvikler både selvfølelse og fællelskabsfølelse.  

Den fysiske dimension: I den tilpassede version af spillet er børnene mere aktive, de står ikke og venter på at komme ind i spillet igen. Dette styrker deres kredsløb/kondition. Målet er at fremme deres motorik og giver dem større bevægelseserfaring og glæde ved at bevæge sig og dermed øge deres kropsbevidsthed.

Den emotionelle dimension: Målet er at børnene deltager mere på lige fod og derved ikke føler de står udenfor. Glæden ved at deltage bliver hermed større og andre følelser kommer i spil. Spændingen i konkurrencen om hvem der vinder giver modet til at tage chancer, og barnet oplever følelsen af glæde når det lykkes eller følelsen af ærgrelsen når noget mislykkes.

Den sansemotoriske dimension: Både de primære (vestibulær-, taktil- og kinæstesisansen) – og sekundære (syns-, lugte-, høre- og smagssansen) sanser er i spil. Det er vigtigt for barnets udvikling og læring at sanseapparatet bliver stimuleret. Ca. halvdelen af børnene, der deltager i akiviteten er børn med en diagnose (ADHD, Tourette m.m.). Disse børn  har ofte en dårlig sanseintegration. Desto vigtigere er det at have fokus på stimulering af sanserne. 

Vestibulærsansen har stor betydning for både den beviste og ubevidste balance. Ved løb og hurtige retningsændringer i stikbold stimuleres den ubevidste balance og rum/retningsfornemmelsen styrkes. Vestibulærsansen har ligeledes indflydelse på barnets øjenbevægelser og stimulering af sansen har betydning for barnets øjenmotorik. I forbindelse med boldspillet har det betydning for barnets evne til at bevæge sig problemfrit rundt i rummet. Stimulering af vestibulærsansen har desuden betydning for barnets evne til at koncentrere sig og være opmærksom (Kirk, s. 11-13).

Taktilsansen er med til at præcisere bevægelser og føle tryghed ved egen krop og andres berøring af kroppen. I den reviderede udgave af stikbold skal børnene holde ved hinanden for at blive befriet. Herved stimuleres taktilsansen. Taktilsansen bliver ligeledes stimuleret via underlaget, så man kan vælge at spille på et ujævnt underlag, eksempelvis udenfor for at stimulere denne sans yderligere (Kirk, s.16-17).

Kinæstesisansen har ligeledes betydning for præcisering af barnets bevægelser og muskeltonus. Sansen er afhængig af at barnets taktil- og vestibulærsans fungerer optimalt. Sansen er bl.a. afgørende for at barnet kan bedømme kasteafstande, har rum/retningsfornemmelse, kan bedømme egen muskelkraft samt at barnet i det hele taget har en god kropsbevidsthed. I stikbold stimuleres barnets kinæstesisans ved at det skal øver sig i at kaste præcist, barnet skal kunne flytte sig i forhold til de andre. Når barnet i den reviderede udgave af spillet skal befries skal det kunne bevæge sig sammen med et eller flere børn både forlæns, baglæns og sidelæns, herved stimuleres rum/retningsfornemmelsen (Kirk, s. 19-21).

Den kognitive dimension: I den reviderede udgave af spillet stilles der anderledes krav til barnets deltagelse. I stedet for at udgå skal barnet via de nye regler, være med til at befri sig selv og andre. Barnet lærer at vurdere situationen, tænke sig til løsninger og handle ud fra de gældende regler.

Litteratur:

Kirk, Anne Katrine m.fl. (2004): Sanser i børnegymnastikken, DGI.

Pedersen, Bente Klarlund (2005): Børn & motion, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, Kbh.

   

Inkluderende stikbold

SPILHJULET:

Bold:

Størrelse: Softball (børn, der ikke er vant til boldspil, bliver ikke bange for at få bolden i hovedet)

Vægt: Let

Form: Rund

Egenskaber: Softball

 Antal: 1

Betingelser:

Hvad er tilladt: Max 3 skridt med bolden i hånden (sikrer at flere rører bolden)

Hvad er forbudt: Må ikke skyde i hovedet.

Drible-, afleverings og scorings betingelser (befri): Man kan befri en fra holdet, der er blevet ramt ved at kaste bolden ind i en cirkel formet med armene (Præcisionskast stimulerer især kinæstesisansen).

Forsvarsbetingelser: Det andet hold må gerne stille sig i vejen for at forhindre modstanderens hold i at befri.

Bane:

Størrelse:

Form: Firkantet

Underlag: Trægulv (kan flyttes udenfor på græs for at stimulere taktilsansen yderligere)

Mål:

Form: Menneske mål

Placering: Overalt på banen (styrker kredsløbet, børnene skal bevæge sig mere rundt på banen samt tum/retningsfornemmelse)

Antal: Et for hvert hold (konkurrencemoment)

Spillere:

Antal hold: 2

Antal spillere pr.hold: 9

Med - eller modspil:

Lige modspil eller overtalssituation:

HUSK overtrækstrøjer

Børnene deles op i 2 hold. Hvert hold skal skyde efter en fra det andet hold. Når man bliver ramt og man dør skal man sørge for at blive befriet ved at flytte sig efter den person fra ens hold der har bolden. Hvis der er flere fra holdet der bliver ramt skal man finde sammen og sørge for at blive befriet, det gør man ved at holde hinanden i hånden i en cirkel, hvorefter den person fra sit hold som har bolden skal skyde ned i cirklen. Derefter bliver de befriet. Man må tage 3 skridt, når man har bolden.

aktiviteter og plan

Vi har idag været samlet for at arbejde med tidsplan og aktivitetsplan. Vi synes alle det var svært at komme på lege og finde ud af at udvikle dem.

Bevægelseslege

Brainstorm:

Stikbold

Høvdingebold

Stoledans

Stopdans

Haletik

Ståtrold

Fodbold

Rundbold

Fange leg

Mooncar løb

Valgte aktiviteter:

Stikbold

Stoledans

Mooncar løb

Fordele og ulemper:

Hvis vi laver eksklusive lege den ene dag og inkluderende lege en anden dag kan det være en ulempe, da børnenes humør kan skifte, hvilket kan afspejle sig i resultatet. Derfor vælger vi at lave både ekskluderende og inkluderende lege samme dag.

Ulemperne kan være, at de kan have svært ved at omstille sig fra leg til leg.

Aktivitetsplan:

8/6 kl. 12.30

Lene starter med at styre, eventuelt finder et samlingssted, hvor vi mødes ved eventuelt et fløjt. Klare retningslinjer.

Almindelig stoledans, som vi anvender som opvarmning. Minimum 2 omgange. På boldbanen.

Louise tager radio med.  Vi filmer legen, for at se reaktioner på børnene.  

 inkluderende stoledans: Louise overtager og introducerer den inkluderende stoledans. Minimum 2 omgange.

Stikbold: Kirsten står for almindelig stikbold, børnene skal gå ud når de dør.

Mooncar løb:

3 moon cars, 3 hold. Ekskluderende moon car, det hold som kommer sidst går ud.

Poster, forslag : Vendespil, legeklodser, ærter, sugerør og to krus: styrker ansigtsmotorikken, slangebøsser, sækkeløb, slå søm i et bræt, post hvor de skal klæde sig ud samlet som hold

HUSK: Vi skal have en rulle malertape til navne + sort tusch.

referat af vejledning d. 3/5-2012

Dagsorden til vejledning torsdag den 03/05-2012

1) Idéen

Inklusion i SFO, SMITTE-model:

·         Sammenhæng: 

Hvorfor: Samfundsmæssigt er der fokus på inklusion. Etisk ikke føler nogen skal udelukkes.  Bourdieu kapitaler. Hvis vi ikke opbygger kulturel, social og økonomisk kapital. Social ulighed i sundhed.

WHO definition.

Flow. 

Relationskompetence.

Dannelse, udvikling og læring.

Vi lærer via lege at ekskludere allerede som børn.

Kønsroller i legene

Hvad udvikler vi hos/ved børnene?

VIDEO – er det muligt.

Tidsrammen, er vi langt nok i processen.

·         Mål: Undersøge om det giver mening at fokusere på lege som er inkluderende. Vigtigheden i inkluderende lege og være en del at fællesskabet. Kan børn udvikle empati og forståelse for andre børn. Hvad lærer børn af at legene er inkluderende og hvad lærer pædagogerne. Det kan anvendes i den pædagogiske praksis og implementeres.

·         Inklusion: At eksklusion undgås i legene.

·         Tiltag: Vi vil udvikle inkluderende lege som i forvejen er ekskluderende.

·         Tegn:

·         Evaluering:

2) Blog som portefolie.

·         Det er nemmere at dele viden også hvis man er fraværende

·         Alle i gruppen kan have en mappe med hver deres refleksioner

·         Nemmere at skrive rapporten til sidst, da allerede ligger på bloggen

·         Vejlederen kan følge med på bloggen

3) IT-kursus. Uddybning af hvad kurserne indeholder

4) Forventningsafstemning i forhold til vejleder

·         Hvor hurtigt forventer vi svar på henvendelser til vejleder

·         Hvor lang tid i forvejen skal vi booke tid.

·         Hvad forventer vejlederen af os mht. det skriftlige? Er det nok at skrive på bloggen

5) Feedback

Emne: Lege i inklusionsperspektiv

Problemformulering, sende den på mail til Mette.

Hvordan kan pædagogen…..og hvilken betydning.

Evt. underspørgsmål: herunder ønsker vi  at undersøge

Skrive om inklusion

Identitet, hvordan påvirker det at blive segregere. Kaj Struve, spejling, Mead.

Skrive om hvorfor vi skal arbejde med legen, hvad giver den, udviklingsperspektiver

Antonovsky, følelsen af sammenhæng

Anvende forskningsprojekter, ex. social ulighed i sundheden.

Inklusionsperspektivet, pædagogen skal være i bevægelse.

Bevægelseslegens cirkler (fokus på ringen, der hedder social)

Interview med pædagogerne.

Interview med børnene om hvad de synes om legene. Vi skal ende med noget viden vi kan bruge til  noget.

Dilemmaer som pædagog når man står med inklusionsopgaven

Ideen :

Ny skabende

Lære nyt i anderledes lege

Anderledes pædagogik

Vi skal begynde på:

Problemformulering: som kan inde holde hvordan og betydning og vi ønsker at lave et

Skrive om inklusion

Emner:

Fællesskab

Dobbelt blik

Hvorfor leg i forhold til denne målgruppe

Påvirke børns udvikling

Bud på inkluderede lege

Hvordan kan vi skabe rum for forskellige børn

Arbejde med forskningen projekt

Sociale bevægelse

Identitet

Dannelse  kropsligt

Jeg er heller ikke som de andre

I vores beskrivelse vil det være godt at skrive noget om dette emne:

Drenge gruppe, er sammen på trods af forskelligheder

Problemformulering

Problemformulering: Hvordan kan SKB pædagogen iværksætte leg som fælles tredje og være med til at udvikle et inkluderende miljø i SFO, samt hvilken betydning har det for opbygningen af social kapital?

Mettes bud: Hvordan kan SKB pædagogen iværksætte leg og inkluderende læringsfælleskaber, og hvilken betydning har det for børns trivsel og udvikling.

Formål

Velkommen til vores blog

Formålet er, at denne blog skal figurere som et digitalt portfolio hvori projektets medlemmer kan lægge alt matriale ind og beskrive processerne i projektets forløb.

Projektets medlemmer er: Lene, Kirsten, Jane og Louise